Hvid Jul odds 2021

Mange danskere forbinder julen med et sneklædt landskab, der ser smukt ud, mens man går om juletræet eller spiser med familien. Men faktisk er det yderst sjældent, at vi rent faktisk har haft hvid jul i Danmark. Som alle andre begivenheder er det også muligt at spille penge på vejrfænomenet, og tror man på, at jorden kommer til at være hvid den 24. december, så er der gode penge at hente.

Spil på om det bliver Hvid Jul

(SPILLET ER IKKE ÅBENT I ØJEBLIKKET)

Det er Danske Spil der hvert år tilbyder odds på hvid jul og tidligere har man kunne hente hele 6,50 gange igen, hvis der efter DMIs definition bliver hvid jul i 2021. Man skal til gengæld have den store pung op af lommen, hvis man skal have noget rigtigt afkast på, at der ikke bliver hvid jul.

Her er et tilbageblik på hvilke odds du typisk kan forvente:

Vi opdaterer siden, når Danske Spil åbner spillet og kommer med odds for 2021.

  • Ja, der bliver hvid jul: Odds 6,50
    Nej, der bliver ikke hvid jul: Odds 1,08

Hvis man har en følelse af, at der bliver hvid jul, kan der være god idé i at spille på det tidligt, for jo tættere på jul, vi kommer, desto mere præcise bliver meteorologernes målinger, og det retter Danske Spil sig naturligvis ind efter. Så hvis det i løbet af december ser ud til, at der bliver hvid jul, vil oddsene ændre sig markant, og så kan værdien i spillet nemt forsvinde.

Odds på hvid julDet går selvfølgelig ikke kun den ene vej, for går vi ind i december uden antydningen af sne, vil oddset tilsvarende stige, og skulle overraskelsen så ske, er det godt at have haft is i maven.

Statistik for Hvid Jul siden 1900

Siden 1900 har DMI kun registreret ni tilfælde af hvid jul. Til gengæld har to af dem været inden for de sidste 10 år.

  • Julen 1915: Dette var den første registrerede hvide jul. Dengang var der mellem 10 og 30 centimeter over hele landet, og ifølge DMI var der endda så meget sne i Nordjylland, at togene på Thy-banen måtte holde stille i en hel uge.
  • Julen 1923: Otte år senere var julen igen hvid. Snedækket på juleaftensdag var dengang mellem 5 og15 centimeter på landsplan. Dengang og i år 1915 faldt der også sne på selve juleaftensdag.
  • Julen 1938: Denne gang skulle der gå hele 15 år, før danskerne igen skulle opleve en hvid jul. Dengang faldt sneen i ugen op til jul og på juleaftensdag var dækket mellem 5 og 20 centimeter tykt.
  • Julen 1956: Denne jul var snelaget væsentligt mindre, end det var 18 år forinden. I 1956 kom der en lille smule sne i løbet af den 24. december, men størstedelen af de 1-10 centimeter landet over var faldet i dagene op til jul.
  • Julen 1969: Dette år faldt sneen løbende gennem julemåneden, og den 23. december faldt det sidste af den sne, der udgjorde de 5-15 centimeter, der lå over Danmark.
  • Julen 1981: Denne juleaftensdag er den i nyere tid mest tilsneede i Danmark. Mellem 10 og 40 centimeter lå der på dagen, og det var faldet over mange snedage siden 7. december. Der faldt også en smule sne på selve dagen.
  • Julen 1995: På juleaftensdag lå der mellem 5 og 15 centimeter sne bortset fra omkring Østersøen, hvor der enten ikke var faldet lige så meget, eller ikke lige så meget var blevet liggende. Sneen var generelt faldet få dage forinden, og der faldt ingen sne på selve dagen.
  • Julen 2009: Denne jul er foreløbigt næstsidste gang, der har været hvid jul i Danmark. På dette tidspunkt har DMI også mere præcise målinger, så instituttet kan sige, at 99,3 procent af landet var dækket af mindst en halv centimeter sne på juleaftensdag. Gennemsnitligt lå der 8,7 centimeter sne, og de eneste steder, der ikke havde noget sne, var København, Skagen og en del af Falster.
  • Julen 2010: Den hidtil sidste gang, vi har haft hvid jul. Det er i øvrigt første gang, mens der er blevet målt, at der har været hvid jul to år i træk, hvilket måske er en smule vildt over mere end 100 års målinger. Dette år var der sne overalt i Danmark på juleaftensdag. Bornholm havde endda snestorm på dagen, mens sneen generelt var faldet i dagene op til juleaftensdag. Det hvide lag fordelte sig over steder med kun nogle få centimeter i Jylland til over en meters dybde på Bornholm.

Der er således kun lige under otte procents sandsynlighed for hvid jul i Danmark. I langt størstedelen af tilfældene – omkring to tredjedele af årene – er juleaftensdag mild og grålig, mens det i de sidste omkring 25 procent af tilfældene er forskellige overgange mellem de gråvejr og sne (regn, slud, tøvejr og så videre). Der er over de seneste 116 år, hvor målingerne har fundet sted, gennemsnitligt været næsten 13 år mellem de hvide jule.

Hvad er definitionen på Hvid Jul?

Danske Spil går efter DMIs definition af, hvornår der er hvid jul, når de skal udbetale gevinster. Definition lyder således:

“Med en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.”

Det er derfor ikke nok, at der bare er sne i ens eget lokale område. Det skal være landsdækkende, og det vil sige, at mindst 90 procent af landet skal være dækket om eftermiddagen. Det er nemlig slet ikke givet, at fordi der er sne et sted, så er der også alle andre steder.

På trods af, at Danmark er et meget lille land, så kan vi have enormt store regionale forskelle, hvilket også ses på ovenstående statistik fra 2010, hvor der var næsten en meter til forskel fra der, hvor der var faldet mest sne, til der, hvor der var faldet mindst. Sneen må i øvrigt gerne falde på selve dagen, men det behøver ikke være tilfældet.